Af sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

Kirkelig vielse bør fortsat være en mulighed

Principielt er det min holdning, at indgåelse af ægteskab er samfundets opgave. Der er imidlertid en lang folkelig tradition for, at ægteskab kan indgås i en kirke. Her synes jeg, der skal anlægges en pragmatisk holdning, og jeg er enig med udvalget i, at

”..spørgsmålet om, hvorvidt ægteskab fortsat skal kunne indgås ved kirkelig vielse, må vurderes ud fra bl.a. traditionen og den aktuelle folkelige holdning til det.”

På den baggrund støtter jeg det flertal i udvalget, der ønsker at bibeholde muligheden for kirkelig indgåelse af ægteskab.

Ægteskab og registreret partnerskab er ikke det samme

Udvalget, der har drøftet Folkekirken og registeret partnerskab peger på,

”at det både historisk og aktuelt er den dominerende opfattelse i kristne kirker, herunder folkekirken, at ægteskabet skal ses som en ordning for menneskeligt samliv, der har sin grund i Guds vilje, som denne ses udtrykt i de bibelske skabelsesberetninger, og som den på forskellig vis er beskrevet i Det Nye Testamente.”(s. 7)

Jeg tilslutter mig denne forståelse af ægteskabet, og også, når et stort flertal af udvalget siger,

”at ægteskab og partnerskab må betragtes som forskellige ordninger, der har hver sin begrundelse og hver sin historie, og at det vil være udtryk for et ejendommeligt abstrakt syn på mennesket, hvis der stiles mod en såkaldt kønsneutral ordning for ægteskab.” (s.7). 

Ægteskab og partnerskab er for mig at se to forskellig ting. Derfor behandler samfundet og kirken ægteskab og registreret partnerskab korrekt ved netop at behandle det som to forskellige ting.

Nej til indførelse af et ritual for velsignelse af registreret partnerskab

I rapporten anbefaler et flertal af udvalget på den baggrund, at der indføres en velsignelseshandling for registreret partnerskab. Jeg kan ikke støtte denne anbefaling – af flere grunde.

For det første ud fra den forståelse af ægteskabet, som udvalget selv peger på. Bibelen fremhæver positivt ægteskabet, allerede fra skabelsesberetningen. Derfor velsignelser kirken ægtepar. Der findes ikke en tilsvarende positiv begrundelse i Bibelen for samliv mellem homofile. Derfor kan kirken ikke give et sådant samliv sin velsignelse.

For det andet ud fra hensynet til det kirkelige fællesskab. Dette hensyn var afgørende, da biskopperne i 1997 ikke indførte en egentlig velsignelseshandling, men en ”gudstjenestelig markering af registreret partnerskab”. Hensynet til det kirkelige fællesskab, både i Danmark og ikke mindst med kirkerne i verden, er for mig også et argument imod, at vi ikke går længere og indfører et egentlig ritual i folkekirken.

Det er dog ikke min holdning, at indførelse af et ritual i sig selv er kirkeadskillende. Folkekirken har også indtil nu rummet kristne af vidt forskellig holdning. Det ændrer et nyt ritual ikke. Men det afslører dog, at folkekirken er i splid med sig selv. Kun fremtiden vil vise, om folkekirken kan holde til det.

Et evt. ritual bør ikke med i ritualbogen og der bør være fritagelse for både præster og medarbejdere

Jeg noterer med glæde, at et enigt udvalg forsyner forslaget til ritual med flg. forord:

”Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de finder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det” (s. 12).

Jeg har tidligere talt for (Kommentar i Kristeligt Dagblad d. 1. maj 2010), at et ritual ikke bør være en del af den fælles alterbog, fordi det bryder med, at ritualbogen på tværs af forskelle er noget, vi er fælles om i folkekirken.  Til dette synspunkt vil jeg tilføje, at det vil være et brud med hidtidig praksis, hvis et ritual, som der ikke er enighed om blandt biskopperne, autoriseres. Jeg vil derfor fortsat tale for den holdning, at et evt. ritual bliver en vejledning til dem, der ønsker at bruge det, og ikke optages i ritualbogen.

Samtidig opfatter jeg det som en urimelig forskelsbehandling, at kun præsterne får ret til ikke at medvirke ved en velsignelseshandling. Denne ret bør gælde alle kirkens medarbejdere, så ingens samvittighed skal bøjes.

Nej til diskrimination af homofile

Jeg vil gerne understrege, at jeg er modstander af enhver form for diskriminering af homofile i både samfundet og kirken. Jeg kender flere, der lever i registreret partnerskab, og som gør et stort og fornemt stykke arbejde i kirken. Det glæder jeg mig over. Det er vigtigt for mig, at gudstjenestens fællesskab skal være åbent, så alle dér kan opsøge Guds velsignelse over deres liv og finde sin egen vej ud fra forkyndelsen af evangeliet.

Jeg er også tilhænger af, at samfundet har mulighed for et registreret partnerskab, så de, der ønsker det, kan leve sammen under betryggende sociale og økonomiske rammer.

Christiansfeld, december 2010

Carsten Haugaard Nielsen
sognepræst kbf. Tyrstrup-Hjerndrup, Christiansfeld