Fra ledelse med fokus på formel kompetence til visionær ledelse
Når menigheden som organisation beskrives, er der ofte fokus på formel kompetence: Hvem bestemmer hvad? Det kan være vigtigt at få beskrevet, så ingen er i tvivl om hvem der har ledelsesretten. Her er det f.eks. vigtigst at slå fast, at menighedens ledelse varetages af menighedsråd og præster i et samvirke. Og at medarbejdere ved kirken formelt set refererer til menighedsrådet, men samtidig i visse arbejssituationer er underlagt præstens ledelse. Dette kunne der skrives meget om, og det er der også blevet mange steder...
Men alt dette er på den anden side ikke nok. Hvis en menighed skal bevæges i retning af sin vision, må formel ledelse suppleres af en inkluderende, visionær ledelse, hvor der mere er fokus på, hvad der fremmer kirkens vision og hvordan den enkelte ansatte eller frivillige medarbejder kan bidrage til det.
Menigheden som netværksorganisation
En menigheds formelle ledelses-struktur kan her suppleres af denne model:
Illustration fra "Ledelse i menigheden - menighed og præst i verden midt imellem"
Ledelsesopgaverne er her at have kontakt til, at give plads til, at udfordre, at understøtte, at inspirere og sætte menighedens medlemmer i gang med deres indsats for kirken. Der er tale om en dynamisk ledelsesopgave, der kan varetages af menighedsrådet, præsten eller en lønnet eller frivillig medarbejder, der har det som sin særlige opgave – eller af flere forskellige.
Ud fra denne model kan en gren af det kirkelige arbejde være et netværk, en bibelkreds er fx et netværk osv. De enkelte netværk kan have en tæt eller en løsere tilknytning og nogle gange fungere som menigheder i menigheden.
Modellen kan også overføres på samarbejde med de lønnede medarbejdere og bruges som et korrektiv til kompetence-organisationen: den enkelte gudstjeneste kan ses som et projekt, hvor alle medarbejdere, der indgår, tager ansvar for helheden. Tilsvarende med en foredragsrække, et kursus osv.
Dette er en fleksibel menighedsmodel, der lægger op til, at de enkelte lønnede og frivillige medarbejderes evner, nådegaver og kreativitet kommer i spil. Den forudsætter en visionær og inkluderende ledelse som beskrevet i foregående kapitel. Den forudsætter også, at hver enkelt føler sig forpligtet på menighedens vision. Medarbejdere – eller menighedsmedlemmer – der ikke gør det, kan derfor komme til at udgøre et problem. Først og fremmest kræver den samarbejde.
Samarbejde
Hvordan får man det samarbejde til at køre? Det er lettere sagt end gjort. Her er nogle tips:
Samarbejde lever af tillid. Her er der godt inspiration at finde i Stephen R. Coveys bog 7 gode vaner. Han introducerer forestillingen om en følelsernes bankkonto. Vi sætter ind på følelsernes bankkonto hos andre, når vi forsøger at forstå den anden, er opmærksom på små ting, overholder løfter, afklarer forventninger, viser personlig integritet, siger fra, når der skal siges fra, og giver en ærlig undskyldning, hvis vi trækker ud af kontoen.
Forestillingen om følelsernes bankkonto peger på, at den bedste måde at ændre en anden, er, at man selv ændrer sin holdning til den anden.
På baggrund af indskud på følelsernes bankkonto peger Covey da på, at det handler om: At tænke i vind-vind situationer, dvs. at finde de samarbejdsmuligheder, hvor både du og jeg vinder. Først at søge at forstå, derefter at blive forstået; at sigte efter et kreativt samarbejde, der skaber synergi, hvor det er mulig.
I praksis styrkes en samarbejdskultur af det, der lykkes. Det er derfor vigtigt at glæde sig sammen over ting, der lykkes. Humor hører også med til en god samarbejdskultur.
Der bør desuden være nogle mønstre for, hvordan samarbejdet struktureres. Det bør skrues sammen, så det passer til den enkelte menighed. Det er her vigtigt ikke at møde sig ihjel, men kun holde korte, relevante møder.
Et eksempel kunne være:
· Ugentlig uformelt medarbejdermøde (1/2 time), hvor alle medarbejdere drikker kaffe sammen, informerer hinanden og drøfter, hvad der måtte komme op.
· Medarbejdermøde med dagsorden nogle gange årligt.
· Årlig medarbejdersamtale med daglig leder og/eller årlig samtale, hvor præsten og den enkelte medarbejder drøfter samarbejdet.
· Møder efter behov med de ansatte og frivillige medarbejdere, man arbejder sammen med. fx månedligt møde med organist med planlægning af næste måneds gudstjenester, halvårligt møde med grupper af frivillige, der har påtaget sig et konkret stykke arbejde i menigheden.
Når der er grus i maskineriet
På enhver arbejdsplads opstår der samarbejdsproblemer. Det gør der også på kirkelige arbejdspladser og i menigheder.
Det ligger uden for denne bogs rammer at beskæftige sig med årsager til konflikter, udvikling af konflikter og konfliktmægling.
Blot skal nogle få ting siges. Der er nogle forhold i en menighed, der gør, at konflikter let opstår.
Ansættelsesforholdene er meget forskellige. Nogle medarbejdere har menighedsrådet som arbejdsgiver, andre er ansat af kirkeministeriet. Nogle medarbejdere har almindelig arbejdstid med afspadseringsregler, andre er på flekstid og arbejder i weekender og om aftenen.
Man kan også overveje, om kirkelige medarbejdere er mere konfliktsky end andre. Ofte trives forestillingen, at her er vi rare ved hinanden og tilgiver. Nogle gange er der også en tendens til at åndeliggøre problemerne. Men hvis problemer ikke kommer frem i lyset, har de en tendens til at vokse og ende i egentlige konflikter. Hertil kommer, at der ofte er få ledelsesmæssige virkemidler mod fx vanskelige personligheder, bl.a. på grund af regler for tjenestemænd.
Og endelig, men ikke mindst: På mange kirkelige arbejdspladser er der et underskud af daglig ledelse. Underskud af ledelse er i sig selv en frustration og derfor konfliktskabende. Samtidig betyder underskud af ledelse ofte, at små konflikter får lov til at vokse sig store.
Kendetegnende for et godt arbejdsfællesskab er ikke, at det hverken er konfliktfyldt eller konfliktløst, men at det er konfliktløsende.
Samarbejde på tværs af sogne
I de seneste år er der en del steder arbejdet meget med samarbejde på tværs af sogne. Konkret skal der her peges på samarbejdsprojektet ”Nye samarbejdsformer i sognene i og omkring Christiansfeld”, der er nærmere beskrevet under menu-punktet ”Samarbejdsprojekt”.
