Er præsten en leder?

 

 

Er præsten en leder? Det korte svar lyder: JA. Det lidt længere fremgår af det følgende….

Lad mig først gennemgå nogle af arbejdsopgaverne i en tilfældig præsteuge med vægt på ledelses-funktioner:

Mandag. Bisættelse. Som præst har jeg ansvaret for højtideligheden eller – sagt på en anden måde – jeg leder den. Aktivitetsudvalgsmøde.  I forhold til kirkens aktiviteter har jeg en koordinerende og samlende funktion. Menighedsrådsmøde. Her har menighedsrådet og jeg et samspil om ledelsen af menighedens liv.

Tirsdag. Medarbejderkaffe . Jeg sørger for, at vi alle hører, hvad der sker i denne uge. Derefter samtale med præstesekretær, som jeg er daglig leder for.  Samtale om en bisættelse. Jeg leder de pårørende gennem de beslutninger, der skal tages. Start på kristendoms-kursus. Jeg er til stede og bakker derved som præst de frivillige op.

Onsdag. Bisættelse igen.

Torsdag. Møde med sognemedhjælper om juniorkonfirmand-undervisningen. Her er jeg først og fremmest sparringspartner. Plejehjemsgudstjeneste. Jeg leder gudstjenesten.

Søndag. Søndagens gudstjeneste. Som præst i præstekjole fremstår jeg tydelig som leder af gudstjenesten og dermed som leder i menigheden og repræsentant for kristendommen og folkekirken. Prædikenen kommunikerer, hvad kristendommen har at sige i den nutid, vi er i. Jeg har forud for gudstjenesten en koordinerende og samarbejdende funktion i forhold til organist, kirketjener og kirkesanger.

Jeg spørger igen: Er præsten en leder? Ja! Præsten er ikke særlig meget formel leder. Der er ikke mange områder, hvor jeg præsten har den formelle ret til at bestemme. Men præsten er i udpræget grad leder forstået som repræsentant for ”firmaet”, som koordinator og inspirator og som fortolker af ”firmaets” værdier – alt sammen noget, man ellers i samfundet beskriver som en leder-rolle.

Klik på underpunkterne til denne side og læs mere om præstens lederrolle

 

 

© kirke-ledelse.dk v. Carsten Haugaard Nielsen, Frederikshaldsgade 13, 8200 Aarhus N, 86168745,chn@km.dk

 

 

 

Selvledelse

 

Ledelse på tre niveauer

 

Bøn og spiritualitet

 

Læs mere: Litteratur

 

kÎrke-ledelse.dk

"Fremtidens kristne ledere må være... mennesker, der kender Guds hjerte..."  (Henri Neuwen)